Bilist angrebet med kniv

»Den 58-årige kommer kørende i sin bil, da han ser en mand stå midt på vejen. Da han ruller vinduet ned for at tale med ham, trækker gerningsmanden en kniv og stikker den 58-årige i brystet flere gange,« fortæller vagtchef Kim Munksgaard.

Offeret kører selv til Svendborg Sygehus for at blive undersøgt. Fyns Politi hører først om sagen en time efter, da sønnen ringer og anmelder overfaldet.

Den 58-årige har overfladiske læsioner i brystet og afværge-læsioner på hænderne ifølge vagtchefen.

Offeret har ikke været i livsfare, men politiet efterforsker sagen som et drabsforsøg.

Der skal nu foretages tekniske undersøgelser for at finde eventuelle DNA-spor fra gerningsmanden.

BNB

Dagens Gossip