Bilist i Sindal-tragedien: Jeg kørte mere end 80 km/t

11-årige Søren, ni-årige Saoirse og tre-årige Connor O'Shea blev dræbt på stedet, da en modkørende bil bragede ind i familiens bil, der drejede til venstre, ved Lendum nær Sindal 16. juli.

Onsdag landede bilinspektørens rapport om ulykken på skrivebordet hs lokalpolitiet i Hjørring. Her fremgik det, at føreren af den modkørende bil, Lasse Burholt, kørte væsentligt hurtigere end de tilladte 80 km/t.

Det bekræfter han i dag på Facebook.

Læs også: Røde Kors-chef rørt over Sindal-forældre: Giv hellere bidrag end bårebuketter

- Der har ikke på noget tidspunkt været tvivl om, at jeg kørte mere end 80 km/t - der blev afgivet forklaring til politiet under min indlæggelse - vidner på ulykkesstedet har også bekræftet, at jeg til dem fortalte, at jeg kørte for stærkt, men jeg vidste ikke, hvad hastigheden var på det tidspunkt - men mit gæt i min forklaring på sygehuset er meget tæt på den fart, som bilinspektøren har regnet frem til via avanceret software, skriver han blandt andet.

Bilerne kørte på Lendumvej. Lasse Burholt fortæller, at han ser familien O'Sheas bil holde stille ved Bredmosevej. Men så drejer bilen, med moderen Maria O'Shea bag rattet, til venstre.

- Jeg når at tænke rigtig mange ting - men har ingen mulighed for at reagere, skriver Lasse Burholt.

Med i bilen er også familiens yngste søn Torben på dengang fem måneder. Han og moderen slipper fra ulykken med livet i behold.

Læs også: Tragedigen i Sindal: Kisterne pyntet med børnenes yndlingsting

Faderen Brian O'Shea, som ikke var med i bilen, har i et interview med BT udtryk vrede over, at de første meldinger fra politiet lød, at det var hans hustru, der ikke var opmærksom.

- Maria og jeg udtalte os ikke i lang tid efter ulykken. Vi havde tre børn, der skulle begraves først. Siden har vi ikke gjort noget for at svare på politiets forhastede udtalelser om, at det var Maria, der ikke så sig ordentligt for. Vi har desuden givet Lasse Burholt alle muligheder for at træde frem, tage noget ansvar og vise en smule ære. Jeg kan ikke begribe, hvordan han kan se sig selv i spejlet, når han ikke har fortalt sandheden om sin hastighed. Nu har vi set den rapport, der giver os lidt fred. Det var ikke Marias skyld det hele, siger Brian O’Shea.

Læs også: Sindal-ulykken: Modkørende bilist kørte alt for hurtigt

Lasse Burholt skriver på Facebook, at han skam har kommunikeret om ulykken i private Facebook-bekeder og med en psykolog, og at han ikke har lagt skjul på sin hastighed.

- Det er hjerteskærende at læse farens beretning i BT - og jeg har fuld forståelse for al den vrede, han må kæmpe med hver eneste time. Hver eneste dag. Aner ikke, hvordan jeg selv ville reagere, hvis jeg stod i hans del af scenariet, slutter Lasse Burholt sit indlæg på Facebook.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag

Dagens Gossip