Bilist kørte 178 kilometer i timen på motorvej med grænse på 110 km/t.

Også på motorvejene havde bilisterne svært ved at løfte foden fra speederen i påskedagene.

Det viser opgørelsen af Københavns Vestegns Politis kontrol på blandt andet Køge Bugt Motorvejen.

Her blev en bilist nemlig ved Avedøre Havnevej målt til 178 kilometer i timen, hvor den højeste tilladte hastighed er 110 km/t

Ialt blev der uddelt 136 klip i kørekort i kredsen, og dertil kommer syv som betinget nu kan se frem til en frakendelse af kørekortet.

Lasermålinger medførte klip følgende steder:

1) Holbæk Motorvejen ved Avedøre Havnevej (tilladt 90 km/t)

39 fik et klip i kørekortet og to fik en betinget frakendelse. Højeste hastighed målt til 151 km/t.

 

2) Køge Bugt Motorvejen ved Avedøre Havnevej (tilladt 110 km/t)

19 fik et klip og én fik en betinget frakendelse. Højeste målte hastighed var 178 km/t.

 

3) Motor Ring 3 ved Buddingevej (tilladt 110 km/t)

Fire fik et klip og én en betinget frakendelse. Højeste målte hastighed var 166 km/t.

 

4) Ballerup Boulevard ved Tonsbakken (tilladt 70 km/t)

39 fik klip og én kørekortet betinget frakendt. Højeste målte hastighed var 123 km/t.

 

5) Roskildevej ved Baldersbuen (tilladt 80 km/t)

30 fik klip og én fik en betinget frakendelse. Højeste hastighed målt var 144 km/t.

 

6) Høje Gladsaxevej (tilladt 60 km/t)

Fem fik klip og én en betinget frakendelse. Højeste hastighed målt var 105 km/t.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip