Bilist påkørt af lastbil og fik minilæsser ned over sig

Skrevet af Ann Katrine Warren

15/03/2013

Dagens topnyheder

Det så voldsomt ud, da der der i morgen skete et harmonikasammenstød på Virksundbroen mellem Skive og Hobro. Uheldet skete klokken 7.30, og efterfølgende var broen spærret i en times tid, så trafikken måtte ledes syd om Hjarbæk Fjord.

- En lastbil kørte op i en personbil, som blev skubbet ind forankørende varebil med trailer. På traileren stod en minilæsser, som væltede ned over bilen, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Knud Lauridsen, til dagens.dk.

Bilisten i den midterste bil klagede efterfølgende over smerter i nakken og blev for en sikkerhedsskyld klippet ud af bilen. Den 54-årige fører af bilen blev kørt til sygehuset i Viborg, men er ikke livsfarligt kvæstet.

Politiet skal nu undersøge omstændighederne omkring uheld, for at afgøre, hvem som har skylden.

- Normalt skal man holde afstand, så man ikke påkører de forankørende. Men der kan være formildende omstændigheder, og det skal vi nu undersøge, om der er her, lyder det fra vagtchefen.