Bilist rullede rundt på motorvejen ved Vejlefjordbroen og endte i modsatte spor

Snevejret var i eftermiddag muligvis årsag til et færdselsuheld på motorvej E45 ved Vejlefjordbroen.

- En bilist kom kørende i sydgående retning, mister herredømmet og rammer igennem autoværnet og ender i det nordgående spor, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Chr. Thomsen, til dagens.dk.

Bilen nåede at rulle rundt inden turen endte i det modsatte spor på motorvejen.

Der skulle angiveligt ikke være sket nogen alvorlig personskade.

Uheldet skete kort før klokken 14.

Dagens Gossip