Bilist snuppet med 108 km/t inde i byen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde i går fotovogne ude flere steder. Blandt andet på Præstø Overdrev i Præstø, hvor den højest tilladte hastighed er 60 km/t. 228 bilister blev tjekket og 40 af dem kørte for hurtigt. To må regne med et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 90 km/t.

På Guldborgvej i Nykøbing Falster blev 385 køretøjer kontrolleret og af dem blev 23 målt til at køre for hurtigt. Fire må regne med et klip i kørekortet, mens en enkelt står til en betinget frakendelse, da han blev målt til 100 km/t.

Og endelig var fotovognen opstillet på Moltkesvej i Haslev. 236 køretøjer blev kontrolleret og af dem blev 34 målt til at køre for hurtigt. To må regne med et klip i kørekortet, mens en enkelt står til en betinget frakendelse, da han blev målt til 108 km/t.

Dagens Gossip

Dagens TV