Bilist stak af efter uheld på nordjysk motorvej

Der sad tre personer i den bil, der blev påkørt, men ingen kom alvorligt til skade. Alligevel vil politiet gerne have fat på bilisten, der stak af.

»Det er jo ikke normalt, når man har et færdselsuheld på motorvejen, at man bare stikker af,« siger vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi.

Han oplyser, at bilisten - når man finder frem til ham - kan se frem til at blive sigtet for flugt efter færdselsuheld.

Politiet har et ret godt spor at gå efter, da den ene nummerplade på mandens bil faldt af ved påkørslen.

BNB

Dagens Gossip