Bilist stoppet med 200 km/t. ved Herning

Manden kom kørende på motorvejen, der går uden om Herning, og det var en civil patruljevogn der stoppede ham.

Patruljen var egentlig på vej ud til et indbrud i Aulum, men da de så bilen komme drønende forbi dem med høj hastighed, valgte de i stedet at køre efter den, skriver aoh.dk.

Jagten fortsatte ud på motorvejen ved Herning, og her speedede manden op, så farten nåede op på 200 kilometer i timen, oplyser politiet i Herning.

Det er nu op til politiet at bevise, at den fartglade bilist nu også kørte så hurtigt som det er oplyst.

Der er nemlig ikke installeret fartmålere i de civile patruljevogne, så de to betjente målte hastigheden via speedometeret.

Nu skal en dommer så overbevsies om, at hastigheden var som politiet påstår.

I modsat fald kan det ende med, at manden slipper for straf.

Dagens Gossip