Bilist var i nat for fuld til promilletest

En formodet spritbilist i Nordvestjylland voldte i nat en politipatrulje flere vanskeligheder end normalt.

Klokken 01.30 blev en 32-årig mand stoppet af en patrulje på Åsvej uden for Thisted, og det skete efter at manden havde kørt særdeles usikkert og slingrende på vejen.

Det skulle da også hurtigt vise sig, at den usikre kørsel kom ud af ingenting.

For da politiet bad den 32-årige blæse i alkometeret, ja da var han simpelthen for beruset til at klare den ellers ret simple opgave.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at manden blev anholdt, og så måtte personalet på Thisted Sygehus sørge for den nødvendige blodprøve.

Den 32-årige mand blev efterfølgende løsladt.

Dagens Gossip

Dagens TV