Bilister hentede gratis benzin efter tyves hærgen på tank

Tyve slog i nat til mod betalingsautomaten hos OK-tanken ved Dagli' Brugsen i Gedser, og det udnyttede et par bilister efterfølgende.

Tyvene brød pengeautomatem op, hvor efter de stak af fra stedet, skriver folketidende.dk.

Men samtidig med deres hærgen af automaten, blev teknikken naturligvis ødelagt, og dermed var der frit spil til at tanke brændstof uden at betale.

Det nåede et par bilister at udnytte, men i følge brugsuddeler Leif Jeppesen blev der dog ikke tanket for mere end 900 kroner.

Der skete simpelthen det, at de penge man smed i automaten kom ud igen nedenunder, og derefter var der gratis benzin.

Leif Jeppesen ærgrer sig over tyvenes besøg, da skaderne er større end udbyttet.

- Det var ikke ret meget, de fik stjålet. Det har kostet mere at reparere automaten, end hvad tyvene slap afsted med. Kunderne bruger næsten aldrig pengeautomaten mere, for det meste foregår jo via kort, siger han til folketidende.dk.

Et vidne har fortalt politiet, at det var tale om to yngre og mørkklædte mænd, som efterfølgende flygtede i en mørk bil, en stationcar med LED-baglygter.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydsjællands Politi på nummer 114.

Dagens Gossip

Dagens TV