Bilister skal køre i nyt spor i rundkørsel ved Kolding

Fra i morgen klokken 9 kommer bilisterne til at køre i den nye rundkørsel ved motorvej Kolding V.

Rundkørslen er endnu ikke bygget færdig, så trafikanterne kommer til at køre i ét spor, mens resten af rundkørslen færdiggøres. Der er dermed stadig vejarbejde i rundkørslen. Der er skilte, som anviser kørselsretningen.

I de kommende uger arbejdes der videre på at gøre den nye to-sporede rundkørsel helt færdig, ligesom der arbejdes på færdiggørelse af cykelstien, der føres via to tunneller under rundkørslen.

Vejdirektoratet forventer at rundkørslen og cykelsti står helt færdig til juli, dog vil der foregå beplantningsarbejde i efteråret.

Dagens Gossip