Bilkø efter ulykke fører til ny ulykke på Vestmotorvejen

To gange på få timer blev Vestmotorvejen mandag spærret i retning mod Køge, men midt på eftermiddagen er der ryddet op, og motorvejen er igen åben for trafik, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Det var to uheld ved Ringsted, der betød, at motorvejen måtte spærres i østlig retning.

Mandag formiddag væltede en lastbil og spærrede vejen delvist, hvilket forårsagede kødannelse. Ifølge politiet skete den anden ulykke på grund af den tætte bilkørsel efter det første uheld.

- Nu er der en, der er banket op i køen. Så det er et følgeuheld, sagde vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Carsten Andersen tidligere mandag til Ritzau.

Ved den første ulykke kom to personer, der sad inde i lastbilen, lettere til skade og blev kørt til Slagelse Sygehus for at blive tjekket.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip