Bill Gates indrømmer nu: Ctrl-Alt-Delete var en stor fejl

Gennem mange år er PC-brugere blevet tvunget til at trykke på tre taster samtidig for at logge ind.

Den velkendte - og forhadte - kombination Ctrl-Alt-Delete.

Men skaberen af Microsoft, Bill Gates, indrømer nu, at det var en fejl at lave sådan en kombination, skriver The Verge.

I et nyt interview erkender Microsoft-milliardæren, at man ikke skulle have fundet på hele tre knapper for at logge ind.L

LÆS OGSÅ: Kendis-angreb: Hackere slår til mod flere stjerner

Forklaringen bag tryk på de tre knapper samtidigt var af sikkerhedsmæssige årsager.

Men det kunne altså have været løst mere elegant og brugervenligt.

- Vi kunne have haft en enkelt knap. Men den design-ansvarlige hos IBM ville ikke give os sådan en knap. lyder det fra Bill Gates.

I stedet kom ingeniøren David Bradley fra IBM på ideen om de tre samtidige taste-tryk - og sådan blev det.

LÆS OGSÅ: Boobies censureret: Facebook sletter opslag om truet fugl

En funktion, der blandt andet bruges til at låse computeren op, og som i øvrigt fungerer helt op til styreprogrammet Windows 8.

Og samtidig er et stykke computerhistorie.

Dagens Gossip