Billardkugler i sok sender fængselsindsat i koma

En 24-årig indsat fra Ringe Statsfængsel fremstilles onsdag eftermiddag i Retten i Svendborg, efter at manden mandag overfaldt og slog en 22-årig mand to gange med en sok med to billardkugler.

Anklagerfuldmægtig Karina Juhlin fortæller til Ritzau, at den 24-årige sigtes for vold af særlig farlig karakter.

Det 22-årige offer er blevet opereret i fire timer natten til tirsdag.

Manden ligger i koma, og hans tilstand er kritisk men stabil, oplyser Karina Juhlin.

- Fængselsbetjentene kunne umiddelbart ikke sige, hvad der lå bag angrebet fra den sigtede, men den 24-årige siger, at der lå noget i luften mellem de to uden at komme nærmere ind på det, hvad det var, siger Karina Juhlin.

Manden fremstilles i grundlovsforhør onsdag ved middagstid. Kravet er, at dommeren varetægtsfængsler ham i fire uger.

Karina Juhlin siger, at manden "umiddelbart erkender", men at man afventer og ser, hvad han siger i Retten i Svendborg.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip