Billede af en ‘ufo’ har spredt sig som en steppebrand på Facebook: Kan du gætte, hvad det er?

Skrevet af Ninna Andreasen

14/08/2015

Dagens topnyheder

733.582 gange er dette billede blevet delt på Facebook siden i fredags.

Det er lagt på det sociale medie af Mark OConnel.

- Dette foto blev taget i Australien, få det ud til folk, Facebook prøver at fjerne det, skriver han.

Og ud til folk er det så sandelig også kommet. På Imgur er billedet ifølge Epochinspired blevet set 1,8 millioner gange, og på Reddit har det fået 6100 likes.

Læs også: UFO-tilhængere er ikke i tvivl: Mystisk kvinde viser bryster på Mars

Billedet er helt åbenlyst ikke besøg fra en fremmed planet. Det er selvfølgelig bare genskæret fra en lampe. I øvrigt er billedet heller ikke taget i Australien, men i Wyoming i USA.

Hvis man laver en omvendt billedsøgning på Google, dukker et link op til Reddit. Her blev billedet lagt op for en måned siden med teksten:

- Genskæret fra lyset indenfor får det til at ligne, at der er en ufo.

Vi kan alle blive narret… eller hvad?

This photo was taken in Australia, get it out there as Facebook are trying to remove it.

Posted by Mark OConnell on 7. august 2015

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: