Billeder: Ajax snydt af Balotelli-straffe i overtiden

I 89 minutter stod der 0-0 i kampen mellem Ajax og Milan i Champions League, men på et par dramatiske minutter scorede først Ajax, og siden Milan i overtiden på et straffespark begået mod Balotelli - et noget tvivlsomt straffespark.

Balotelli scorede selv og sikrede dermed Milan et point i kampen.

Christian Poulsen og Viktor Fischer var i startopstillingen for Ajax mod Milan, og Lasse Schöne og Lucas Andersen blev skiftet ind i anden halvleg.

Ajax lignede i første halvleg et hold, der manglede den gennembrudskraft, som Christian Eriksen tilførte holdet, indtil for kort tid siden. Det hollandske storhold havde ikke noget problem med at holde på bolden, men det blev bare aldrig rigtig farligt.

Ajax havde således bolden i 70 pct af tiden i første halvleg, uden at det blev til store chancer.

I anden halvleg vendte kampen sig dog helt om. Ajax skiftede både Lasse Schöne og Lucas Andersen på banen, men det var Milan, som overtog kampen. Mario Balotelli vågnede pludseligt og efter en times spil af kampen hamrede han bolden på overliggeren via Ajax-målmand Cillessens ene handske.

Et minut før tid fik Ajax annulleret et mål, da Lasse Schöne tog bolden ned med armen i Milans felt. Korrekt annulleret. Minuttet senere scorede Ajax så på et hjørnespark, men bedst som man troede, at Ajax ville vinde så scorede Balottelli på straffesparket.

I den anden kamp i Ajaxs Champions League-gruppe baksede Barcelona med at få Celtic ned med nakken i Skotland. Barcelona, som var uden Messi, scorede først, da Celtic havde fået et rødt kort. 1-0 til Barcelona.

Se billederne nedenunder...

Dagens Gossip

Dagens TV