Billeder: Dortmund tabte skridt i mesterskabskampen

Dortmund-stjernen Marco Reus var tilbage på sin gamle hjemmebane Borussia-Park, da Dortmund og Borussia Mönchengladbach lørdag bød hinanden op til dans i Bundesligaen.

Men gensynet blev ikke helt så glædeligt, som den lynhurtige kantspiller havde håbet på. De tyske vicemestre fra Dortmund måtte rejse hjem med et 2-0-nederlag i bagagen.

Det var ellers Jürgen Klopps mandskab, der begyndte kampen bedst. Holdet viste flere gange prøver på, hvorfor det er blevet hele Europas fodbolddarling.

Lynhurtigt kombinationsspil krydret med flotte driblinger bragte i flere situationer Mönchengladbach på hælene. Men hver gang Dortmund fik spillet sig igennem til en afslutning stod Gladbachs keeper Marc-Andre ter Stegen i vejen.

Den 21-årige målmand viste kampen igennem, hvorfor han af mange bliver betraget som et af verdens største målmandstalenter. Han var her, der og alle vegne.

Bedst som det så ud til, at kampen ville ende uden scoringer, slog Mönchengladbach kontra med ti minutter igen. Et par fikse kombinationer gjorde Dortmunds Mats Hummels så rundtosset, at han så sig nødsaget til at lave en glidende takling i feltet. I stedet for bolden ramte han en Gladbach-mand.

Dommeren takserede det til et korrekt straffe og et rødt kort til Hummels. Max Kruse sparkede sikkert straffesparket i nettet.

Herefter fik Dortmund travlt, og Marco Reus var faktisk tæt på udligningen på et frispark. Hans flotte afslutning snittede dog overliggeren og gik over.

Og i stedet for det udlignende mål slog Mönchengladbach endnu engang kontra. Raffael blev spillet fri i højre side af feltet, og her svigtede den tidligere Hertha Berlin-spiller ikke. Han scorede dermed Gladbachs og kampens sidste mål.

Med nederlaget har kan Bayern München komme tre point foran Dortmund. Det kræver dog en sejr,  når de forsvarende mestre lørdag aften møder Leverkusen.

Se billederne nedenunder...

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip