Billedgalleri: Her er, hvad lufthavnsvagter fandt i denne mands bukser

Man har hørt om folk, der smugler narkotika, penge og mærkevarer på de mest mærkelige steder på kroppen. Men en hollandsk rejsende sørgede forleden for at give andre kreative smuglere kamp til stregen, da han havde gang i noget højst besynderligt i bukserne.

Læs ogsåSjællandsk trekantsdrama: Vred kone nummer 2 kidnapper mand

Lufthavnspersonalet fattede mistanke til manden, fordi han virkede utilpas og nervøs, da han skulle fra Cayenne i Fransk Guyana i Afrika til Frankrig. Og det var måske ikke så underligt. For i hans underbukser fandt vagterne ikke mindre end 12 levende kolibrier. Det skriver Daily Mail.

Den hollandske mand, som tidligere er anholdt for at smugle kolibrier, havde pakket hver fugl ind i et klæde og gemt dem i særlige lommer syet på indersiden af underbukserne.

Mandens nervøsitet har måske skyldtes de 12 spidse næb, som lurede lige ved hans ædlere dele.

Læs også: 8-årig forsøgte at smugle sin skildpadde i underbukserne

Fuglene var ikke bedøvet, oplyser lufthavnspersonalet, men alle overlevede den specielle og varme rejse. Det vides ikke, om hollænderen blev sigtet for sit forsøg på utraditionelle fuglesmugling.

Se billederne af smugleren her: 

Dagens Gossip