Billedgalleri: Se hvad havfruen har været udsat for

Havfruen runder snart de 100. Men hun har haft et hårdt liv. Se her, hvad hun har været igennem.

* I 1964 fik hun savet hovedet af. Kunstneren Jørgen Nash påstod at kende forbryderen, men nægtede at afsløre identiteten på ham. I en erindringsbog påstod han selv at have smidt hovedet i Utterslev Mose. Men det blev aldrig fundet.

* Tyve år senere mistede havfruen den arm, hun støtter sig på. I 1948 blev den savet af. Kort tid efter fik hun den dog igen, da gerningsmændene meldte sig med armen.

* I 1998 mistede havfruen hovedet igen. En nat i 1998 blev det savet af med en nedstryger. Få dage efter fik hun det igen. Angiveligt kontaktede gerningsmændene fotografen Michael Forsmark Poulsen, der senere selv blev anklaget for at have været med til at skære armen af. Sigtelsen blev dog opgivet.

* I 2003 kom havfruen igen alvorligt til skade. Ukendte gerningsmænd sprængte hende væk fra hendes vante plads på stenen ved Langelinie.

* I løbet af årene er havfruen ikke kun blevet lemlæstet. Flere gange er hun blevet overhældt med maling, og hun har både haft nissehue, burka og det svenske og norske fodboldlandsholdstrøjer på. I 70'erne holdt hun et banner, hvor der stod: "Ja, og så fik kvinderne ligeløn. Se - det var et rigtigt eventyr", og efter Ungdomshuset var blevet ryddet, blev hun sprayet helt pink, mens der kom til at stå "69" på stenen.

Men nu ser havfruen ud til at være klar til at fejre sin fødselsdag den 23. august med alle lemmer i behold.

/ritzau/

 

Dagens Gossip