Billetter til EM i herrehåndbold i Danmark bliver revet væk

Dansk Håndbold Forbunds direktør, Henrik M. Jacobsen har svært ved at finde ord for den fantastiske interesse, der det seneste døgn har været fra danske håndboldfans i forhold til at sikre sig billetter til EM i herrehåndbold 2014.

- Siden vi i går klokken 10 åbnede for salget af udvalgte siddepladser til Danmarks kampe i indledende gruppe og mellemrunden, har vi ekspederet 16.000 billetter over disken – og da vi i denne omgang kun sælger i alt 27.000, vil det være klogt at skynde sig, hvis man vil være med i første ombæring, siger Henrik M. Jacobsen.

Især har der vist sig voldsom interesse for første spillerunde i både indledende gruppe og mellemrunden - henholdsvis den 12. og 18. januar 2013. Her er næsten alle billetter revet væk.

Med pænt over halvdelen af de første sæt billetter solgt inden for et døgn, håber Dansk Håndbold Forbund på at kunne melde udsolgt på første etape af billetsalget allerede inden VM i Spanien er forbi.

Til EM i Danmark spilles kampene i Aarhus, Aalborg, København og Herning.

Dagens Gossip

Dagens TV