Billetter til Eurovision Song Contest revet væk

De første billetter til næste års Eurovision Song Contest i København blev fredag formiddag klokken 10 sat til salg. Og der var rift om billetterne, oplyser dr.dk/grandprix.

Læs også: 37 lande deltager i Melodi Grand Prix i København

Klokken 11.15 var der udsolgt af billetter til finalen den 10. maj.

- Det er helt vildt! Tænk, at der allerede nu er så stor interesse for at deltage i den store Eurovisions-fejring, siger en stolt Pernille Gaardbo, Executive Producer for Eurovision Song Contest 2014.

- Selvom der lige nu er udsolgt af de første billetter til finalen, så er der heldigvis stadig masser af muligheder for at være med til nogle af de mange andre shows, der tilsammen udgør den ugelange musikkonkurrence, fortsætter hun.

Læs også: Eurovision Song Contest kommer til at koste 225 millioner

Der er nu solgt en tredjedel af billetterne. Der er endnu få billetter til semifinalerne og generalprøverne. Der bliver sat flere billetter til salg den 31. januar og senere igen i april.

Dagens Gossip