Billig skiferie for hele familien i Sverige

Stena Line tilbyder nu landets børnefamilier en række fordelagtige tilbudspakker med fem børnevenlige destinationer i Sverige.

Tilbudspakkerne omfatter forskellige typer fordele, som er tilpasset lige netop din families behov, og alle tilbud inkluderer en lang række feriehytter i fornuftige prisklasser tæt på flotte faciliteter og skøn natur.

- Tilbudskampagnen handler om at give vore rejsende, især børnefamilier, lidt mere for pengene, hvis de vælger Sverige som næste skiferiedestination, udtaler Stena Lines salgs- og markedschef Thomas Christiansen.

De fleste af Stena Lines feriegæster foretrækker Norge, når de rejser på skiferie. Der er en tendens til at undervurdere Sverige, som gemmer på adskillige unikke bjerge og løjper, der efterlader feriegæsten med rigtige gode oplevelser i bagagen. Sverige betragtes ligeledes som et fornuftigt rejsemål, som også inkluderer børnene i en sjov og aktiv skiferie.

Branäs, Idre Fjäll, Kläppen, Stöten og ikke mindst det berømte Sälen er egnede til børnefamilier.

Dagens Gossip