Bilsalget buldrer afsted

Det går forrygende med det danske bilsalg, der sætter ny rekord. I april steg salget af nye biler med hele 30,7 pct. i forhold til samme måned året før. Derved fortsætter den positive trend fra årets første måneder.

Det viser helt nye tal fra De Danske Bilimportører. Tallene viser, at april har været en god måned for bilsalget, og importørerne siger selv, at der er tale om en historisk udvikling. Både i 2011 og i 2012 satte bilsalget rekord i april og nu ligger det klart. at i årets første fire måneder ligger salget 9,2 pct. over sidste år.

Det er nye produkter og et stærkt fokus på brændstoføkonomi, der har fået flere danskere til at investere i en ny bil, mener importørerne. De noterer, at det fortsat er de private købere, der står for den største del af fremgangen, men i modsætning til tidligere er erhvervslivet også ved at komme med.

Salget af varebiler steg i april ganske pænt, og det var årsagen til, at årets første fire måneder bød på en fremgang i salget i forhold til samme periode sidste år.

Det øgede salg er et godt tegn for den danske økonomi. Når både private og virksomhederne begynder at købe flere biler kan det pege på, at der er ved at komme lidt mere gang i økonomien.

Dagens Gossip