Biltyve snuppet i Hørning

To biltyve på 19 og 20 år blev i nat taget af lovens lange arm.

En patrulje fra Sydøstjyllands Politi spottede en Daihatsu personbil ved Hørning mellem Skanderborg og Aarhus. Men mændene ville ikke standse og stak af i fuld fart.

Men i Hørning by blev bilen smidt af og en af mændene blev anholdt. Det lykkedes en anden mand at stikke af. Han blev dog anholdt kort efter i en opgang, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til dagens.dk.

Bilen var i følge politiet stjålet i Aarhus natten til tirsdag. Desuden mistænkes de for et biltyveri i Ry søndag.

De anholdte er to mænd - den ene er en 20-årig mand fra Horsens og en 19-årig mand fra Skanderborg. Den 20-årige mand, der kørte bilen, var desuden påvirket af euforiserende stoffer og havde intet kørekort.

Mændene skal afhøres i løbet af formiddagen.

Dagens Gossip