Biograf har fundet den nybagte mor: Se, om det blev en Dagmar

Skrevet af Ane Sørensen

09/04/2015

Dagens topnyheder

Biografen Dagmar i København har fundet den kvinde, hvis vand pludselig gik, da hun sad og så en film i tirsdags.

- Det var os, der i al hast måtte forlade film, popcorn og sodavand, da mit vand pludselig gik. Vi glæder os til at komme ind forbi Dagmar bio med vores lille søn, når vi er kommet os over fødslen og har vænnet os til den nye tilværelse, skriver den nybagte mor Rie Kristensen på Dagmars Facebookside.

Hun og hendes mand måtte altså afbryde deres biograftur og skynde sig på fødegangen.

Læs mere: God stil: Biograf efterlyser forældrepar, der måtte forlade biffen i hast for at få et barn

Efterfølgende har Dagmar efterlyst parret på deres Facebookside.

Her tilbød de parret en ny tur i biffen, som plaster på såret for den afbrudte filmoplevelse.

Rie fik altså en lille dreng, så det blev ikke til en Dagmar i denne omgang.

Opslaget har fået mere end 18.000 likes og masser af kommentarer og delinger.
 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: