Biograf-skyderi: Familiefar dræbt for at sende sms

En 71-årig amerikansk mand gik til yderlighederne, da han blev irriteret over, at forbuddet mod tændte mobiltelefoner ikke blev overholdt, da han var i biografen.

I mandags var den 43-årig familiefar, Chad Oulson, sammen med sin kone Nicole i biografen i West Chapel i Florida. Under forfilmen sms'ede Chad med sin datter. Det fik en 71-årig pensioneret politimand ved navn Curtis Reeves, som sad bag Chad, til at bede ham om at slukke telefonen. Det skriver CNN.

Det udløste en diskussion mellem de to mænd. Efterfølgende forlod den 71-årige mand biografen. Politiet formoder, at den ældre mand ville klage til biografpersonalet.

Curtis vendte tilbage lidt efter. Herefter begyndte de to mænd at skændes højlydt. Pludselig høres et højt brag.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Den 43-årige Chad falder om. Hans kone bliver ramt i hånden, da hun prøver at gå imellem de to stridende mænd. Men skuddet er gået gennem hendes hånd og videre ind i Chad.

På trods af to sygeplejersker også befandt sig i biografen og ydede førstehjælp med det samme, døde Chad af skuddet.

Den pensionerede politibetjent satte sig ned og puttede pistolen i skødet. Curtis' kone var også med i biografen og overværede hele episoden.

Curtis blev anholdt og sigtet, da politiet kom.

Dagens Gossip

Dagens TV