Biologernes bud: Derfor strander hvaler i Danmark

Lørdag 15. februar opdagede man en død strandet hankaskelot på Henne Strand på Vestkysten, omkring 35 kilometer nord for Esbjerg, og søndag morgen blev der fundet endnu en kaskelot i vandkanten, omkring 700 meter fra den første.

Sidstnævnte var stadig i live og udsendte fra tid til anden blåst-skyer fra næseboret.

Dette er langt fra første gang, kaskelotter dukker op på vores strande. Siden 1500-tallet er der blevet registreret 67 strandede kaskelotter i Danmark, hvoraf de 52 stammer fra de seneste 100 år. De fleste af disse strandinger har været på Vestkysten, især i Vadehavet, skriver Videnskab.dk.


Faktisk strandede to kaskelotter på netop Henne Strand tilbage i 1984. Mest bemærkelsesværdigt er dog de to massestrandinger på Rømø i 1996 og 1997, hvor hhv. 16 og 13 hanner endte deres dage på stranden.

Læs også hos Videnskab.dk: Se det, før du tror det: Fisk æder fugl i luften

Kaskelotten er kendetegnet ved netop at være en af de hvalarter, hos hvem man oftest ser massestrandinger; de øvrige er grindehvalerne og halvspækhuggerne.

Den største kendte massestranding af kaskelotter var i New Zealand i 1974, hvor 72 kaskelotter gik til.

Det er dog ingenting sammenlignet med de 835 halvspækhuggere, der strandede på Argentinas kyst i 1946.

Hvorfor hvaler strander, altså havner på alt for lavt vand, mens de stadig er i live, har altid været omgærdet af stor gådefuldhed.

Læs også hos Videnskab.dk: Mærkeligt havvæsen skyllet op på dansk strand


I enkelte sager har obduktion af strandede hvaler givet overbevisende indicier såsom sygdom og skader, men i langt de fleste tilfælde må man basere sig på gæt.

Især massestrandinger er et stort mysterium, fordi man ofte har set raske dyr strande.

Nogle af de mange forslåede årsager til hvalstrandinger er:

- Desorientering. En del hvalbiologer mener, at tandhvalers ekkolokalisering, som de blandt andet bruger til at navigere med, fungerer dårligt på kystnære, lavvandede steder, hvor havbunden kun skråner ganske let, som man finder det mange steder i Vadehavet. Denne teori er meget svær at efterprøve i praksis, og ikke alle er enige i den. Modargumentet er, at hvalernes ekkolokalisering er alt for avanceret en sans til ikke at skulle fungere under disse forhold.

- Sygdom/svækkethed

- Stærke eller usædvanlige strømforhold

- Kraftig pålandsvind

- Anormaliteter i Jordens magnetfelter (hvaler bruger formodentlig magnetfelterne til at navigere efter)

- Militær sonar, der kan give skader på hvalernes hørelse eller skræmme dem for hurtigt op til overfladen fra dybe dyk, så de får en slags dykkersyge

- Skader pådraget af høje undervandslyde såsom eksplosioner ifm. seismiske undersøgelser i søgen efter olie og naturgas

Læs også hos Videnskab.dk: Hør en hval tale som et menneske


Nogle gange strander hvaler formodentlig helt med vilje. Man har ofte oplevet, at når man har trukket en strandet hval fri, er den kort tid efter strandet igen. Det skete for eksempel, da man i senfirserne med gummibåde trak nogle af kaskelotterne på Rømø fri.

Det er også muligt, at finhvalen i Vejle Fjord i 2010 bevidst lagde sig på lavt vand. Det lykkedes hvalen at komme fri fra det første sted, den var stødt på grund, men kort tid efter lå den igen på lavt vand uden at kunne flytte sig.

Om det var planen eller et uheld er selvfølgelig ikke til at afgøre, men Vejle-hvalen var ekstremt udmagret, og det lader til, at hvaler, der ikke længere har kræfter til at holde sig flydende og dermed risikerer at drukne, med fuldt overlæg kan svømme ind på lavt vand for at kunne hvile sig på bunden med åndehullet over vandoverfladen.

Når vi snakker massestrandinger, er der dog flere og flere observationer, der peger i retning af, at der kan være en helt anden, højst overraskende grund: Loyalitet.

Når et individ strander og kommer i nød, så bliver dets rejsefæller trofast med det og ender med selv at gå til.

Dagens Gossip

Dagens TV