Birthe Rønn blev chokeret over konventionsbrud

Det forklarede Rønn Hornbech onsdag formiddag i Statsløsekommissionen, som er nedsat netop på grund af de konventionsstridige afslag på statsborgerskab til statsløse, der er født og opvokset i Danmark.

»Det var lidt chokerende at læse, at vi havde brudt konventioner, og jeg kunne straks se drillerierne fra venstrefløjen for mig, fordi vi ikke havde overholdt dem. Så det havde jeg det meget skidt med,« sagde Birthe Rønn Hornbech.

Hun fortalte, at hun første gang blev orienteret om den konventionsstridige praksis i august 2008. På det tidspunkt havde hendes embedsmænd i Integrationsministeriet kendt til praksissen siden februar 2008.

Birthe Rønn Hornbech var, da hun læste det såkaldte mavebælte, hun fik af sine embedsmænd, ikke i tvivl om, at man havde brudt konventionerne.

»Jeg var selvfølgelig ikke i tvivl om, at der var tale om konventionsbrud,« sagde Birthe Rønn Hornbech, der er uddannet jurist.

Den ulovlige praksis havde stået på i årevis, inden Birthe Rønn Hornbech blev integrationsminister, og selvom hun først blev orienteret om sagen i august 2008, valgte hun først at orientere Folketinget to år senere.

Det spørgsmål er man endnu ikke nået til i onsdagens afhøring i Statsløsekommissionen.

Tidligere på ugen forklarede forhenværende departementschef, Claes Nilas, at Birthe Rønn Hornbech (V) som integrationsminister besluttede at give statsløse unge afslag på asyl, selvom hendes embedsmænd havde advaret hende om, at det var brud på FNs konventioner.

Afhøringen Birthe Rønn Hornbech fortsætter resten af onsdagen.

Dagens Gossip