Birthe Rønn i vidneskranken

Sådan forklarede forhenværende departementschef, Claes Nilas, da han tidligere på ugen vidnede i Statsløsekommissionen.

Onsdag er det så blevet Birthe Rønn Hornbechs tur til at blive afhørt. Hun har her til formiddag indtaget vidneskranken for at give sin version af hændelsesforløbet i sagen, der i 2010 kostede hende posten som integrationsminister.

Afhøringen er ventet med spænding, for Rønn Hornbech været tavs om forløbet, siden hun i 2011 slukkede sin mikrofon under et bemærkelsesværdigt samråd i Folketingets Integrationsudvalg. Onsdag satte hun sig dog beredvilligt i vidneskranken og spurgte udspørgeren, om hun skulle tænde sin mikrofon.

Den tidligere minister ventes her at gentage sin forklaring om, at det først og fremmest var embedsfolkenes skyld, at de statsløse unges sager blev fejlbehandlet.

Den ulovlige praksis havde stået på i årevis, inden Birthe Rønn Hornbech blev integrationsminister. Hun blev orienteret om sagen i 2008, men valgte først at orientere Folketinget to år senere.

Ifølge departementschef Claes Nilas tvivlede ministeren på embedsfolkenes vurderinger og valgte derfor at fortsætte med at udstede afslag på asyl til de danskfødte unge.

»Hun syntes ikke, hun fik klare svar på, hvordan man i de andre nordiske lande kan nå frem til en anden fortolkning, end den vi kom med,« forklarede han i kommissionen.

Derfor iværksatte Birthe Rønn Hornbech en undersøgelse af praksis i de nordiske nabolande, men undersøgelsen blev aldrig afsluttet. I mellemtiden blev ministeren fyret.

Hendes forgængere Rikke Hvilshøj (V) og Bertel Haarder (V) er allerede blevet afhørt af Statsløsekommissionen, der har indkaldt tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som sidste vidne.

Dagens Gossip