Bisættes i Odense: I dag siger familien farvel til Allan Simonsen

Skrevet af Ann Katrine Warren

02/07/2013

Dagens topnyheder

Han blev kun 34 år, og derfor er det også kommet som et chok for familien, at de i dag må sige et sidste farvel til Allan Simonsen.

Den danske racerkører forulykkede og blev dræbt bare få minutter inde i årets 24 timers Le Mans. I dag bliver han bisat fra Odense Domkirke.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Tragedien og familiens sorg bliver ikke mindre af, at Allan Simonsen sidste år blev far til datteren Mie-Mai. En lille pige som nu skal vokse op uden sin far.

Allan Simonsen var ikke gift med kæresten Carina Lundbye Hanse, men for at mor og datter ikke skal stå med flere problemer end højst nødvendigt, har Dansk Automobil Sports Union valgt at oprette en mindefond for racerkøreren.

LÆS OGSÅ: Optagelser af dødsulykken: Andre biler gled før Allan Simonsen

De indsamlede penge vil ubeskåret gå til Carina Lundbye Hansen og datteren. De vil få dem overrakt ved en ceremoni i Cirkusbygningen den 22. januar 2014.

Alle, som har lyst, kan derfor indbetale en donation til Allan Sionsens Mindefond på kontoen i Jyske Bank med kontonr. 5078 1117416. IBAN nummer er: DK1350780001117416. Swift (BIC-adresse) er JYBADKKK.