Bizar og utrolig video viser Jorden 'trække vejret'

Skrevet af Morten Larsen

12/11/2015

Mest læste i dag

En video fra en canadisk skov har fået alverdens brugere af de sociale medier til at spærre øjenene op.

Videoen blev optaget for knap to uger siden og har siden været et varmt samtaleemne på internettet. 

Den uhyggelig video blev optaget af Brian Nuttall ved Apple River i det sydøstlige Canada, og filmen fra skovbunden vækker nu stor debat og er blevet delt over 100.000 gange på Facebook.

For hvad foregår der på optagelserne af den pulserende og særdeles levende skovbund? Teorierne er mange og stikker i vidt forskellige retninger.

Der spekuleres i en underjordisk flod, de første tegn på et kommende jordhul, mens andre er af den opfattelse, at det er blæst, der løfter de løse rødder på et træ, og på den måde frembringde de åndedræt-lignende bevægelser.

På sin Facebook-side præsenterer Brian Nuttal følgende teori:

- Jeg tror, de større træer snart vil blæse ned og vælte, men ikke lige i øjeblikket, da de mindre træer omkring hjælper med at holde dem stående så længe vinden skubber træerne ind mod hinanden.

Læs også: Kan du spotte den nøgne kvinde på dette billede?

- Jeg har på fornemmelsen, at træerne ikke har slået dybe rødder, da det ikke er nødvendigt i en skov med masser af læ og træer, hvilket er anderledes i forhold til et træ, der står alene på en græsmark, lyder tolkningen fra Brian Nuttall.

Se canadierens utrolige videooptagelse her: