Bjarne Riis forsøgte at hjælpe Fuglsang til sejr

Jakob Fuglsang (Astana) og Daniel Martin (Garmin-Sharp) stak af sted fra favoritgruppen på søndagens sidste bjergnedkørsel. Her så de sig aldrig tilbage, og sammen kørte ned til etapens målområde.

Desværre viste Daniel Martin sig stærkest, da han formåede at presse sig selv og cyklen foran Jakob Fuglsang, og det ærgrer Bjarne Riis, fortalte han kort efter etapen. 

Faktisk forsøgte den danske holdejer at holde sine ryttere fra at mindske afstanden mellem dem og de to udbrydere.

- Det var ærgerligt, at han ikke vandt Det havde jeg gerne set. Det var også derfor, vi ikke rigtig førte til sidst. De spurgte, om vi skulle føre på nedkørslen, men så sagde jeg: 'Nej, det er der ingen grund til. Vi lader de andre lave det arbejde, når det også er Jakob, der sidder derude'.

Jakob Fuglsang og Daniel Martin krydsede stregen 20 sekunder før favoritgruppen

 

 

Dagens Gossip