Blå blok dropper omstridt sænkning af boligydelse

Skrevet af admin

15/12/2015

Dagens topnyheder

Regeringen har sammen med de øvrige borgerlige partier besluttet at droppe den aftalte ændring af boligydelsen indtil videre og kigge på den igen til foråret.

Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

- Set i lyset af debatten og de mange spørgsmål, der er blevet rejst, har vi i fællesskab besluttet, at den bedste løsning her og nu er, at vi i ro og mag ser på spørgsmålet igen i det nye år, erklærer finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i meddelelsen og uddyber:

- Det er et særdeles kompliceret område, og derfor er det vigtigt, at vi tager os den fornødne tid.

/ritzau/