Som konsekvens af blandt andet Islamisk Stats brutale forfølgelse af kristne og andre religiøse mindretal i Mellemøsten som eksempelvis yazidier i det nordlige Irak er indsatsen for tros- og religionsfrihed kommet højt på den kirkelige og politiske dagsorden i Danmark.
Indtil videre har det været sparsomt med konkrete politiske initiativer på området. Men nu foreslår borgerlige politikere, at man styrker kampen for religionsfrihed ved at koble den sammen med tildelingen af danske bistands- og udviklingsmidler, skriver Kristeligt Dagblad.
En af dem, der vil se på at skære eller helt afvikle den danske bistand til nogle lande, er Liberal Alliances udviklingsordfører, Mette Bock.
- Religionsfrihed og mindretalsbeskyttelse er helt centrale rettigheder, og krænkelser heraf bør naturligvis få konsekvenser i forhold til tildeling - og eventuel afvikling - af udviklingsbistand på statsniveau, siger hun til avisen.
Mette Bock mener, at Danmark skal trække støtten til stater, der krænker tros- og religionsfrihed og i stedet støtte de kræfter i civilsamfundet, som kæmper for beskyttelsen af religiøse mindretal.
Forslaget kommer i forlængelse af, at den konservative britiske europaparlamentariker Charles Tannock for nylig har foreslået at stille lignende krav i forhold til EU's støtte til Pakistan.
Herhjemme er Dansk Folkeparti tilhænger af skærpede krav i tildelingen af danske bistandsmidler.
- Vi bør i stigende omfang stille krav om, at dansk støtte til udviklingsprojekter følges op med specifikke krav om sikring af de religiøse minoriteter, som i mange udviklingslande er kristne minoriteter, siger partiets udviklingsordfører, Hans Kristian Skibby, til Kristeligt Dagblad.
Udviklingsminister Mogens Jensen (S) mener imidlertid ikke, at der er behov for at skærpe kravene i forbindelse med religionsfrihed. Dermed er han på linje med udenrigsminister Martin Lidegaard (R), der tidligere i år heller ikke ville indlede en større indsats på området.
- Al dansk udviklingspolitik er rettighedsbaseret, og tros- og religionsfrihed indgår på linje med de andre fundamentale menneskerettigheder, som vi forsøger at løfte over alt, hvor vi er til stede, siger Mogens Jensen til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/
