BLÅ BOG: Bodil Jørgensen

Skuespilleren Bodil Jørgensen, der onsdag morgen kom ud for en alvorlig ulykke ved Mandø i Vadehavet under optagelserne til en ny "Far til fire"-film, har senest høstet mange anmelderroser for sin indsats i Tivolis sommerrevy "Tam Tam i Glassalen".

* Født 3. marts 1961 (53 år).

* Uddannelse: Påbegyndte en uddannelse til skuespiller under sine studier i engelsk litteratur på Aarhus Universitet. Afsluttede skuespilleruddannelsen fra Statens Teaterskole i 1990.

* Karriere: Har været tilknyttet flere teatre, blandt andet Det Kongelige Teater fra 1996, men det er også blevet til adskillige filmroller.

Hun har spillet med i både "Hvidsten Gruppen" og Lars von Triers "Idioterne", ligesom hun medvirkede i TV2-serien "Badehotellet". Kendes desuden af mange fra DR2-satiren "Rytteriet".

* Priser:

2013: Robert for bedste kvindelige hovedrolle for "Hvidsten Gruppen".

2011: Teaterpokalen.

2011: Robert for bedste kvindelige birolle for "Smukke mennesker".

1999: Bodil for bedste kvindelige hovedrolle for "Idioterne".

1999: Robert for bedste kvindelige hovedrolle for "Idioterne".

* Privat: Bor på Nørrebro i København med sin mand, filmfotograf Morten Søborg, med hvem hun har en datter. Har to sønner fra et tidligere ægteskab.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV