BLÅ BOG: Jakob Scharf

Skrevet af admin

03/12/2013

Mest læste i dag

PET-chef Jakob Scharf er født 24. august 1966 i København. Han er søn af Ole Scharf, der har en lang karriere bag sig indenfor etaten som politimester i Nakskov, vicerigspolitichef og til sidst politimester i Helsingør.

Siden 2007 har Jakob Scharf været chef for Politiets Efterretningstjeneste. Han afløste Lars Findsen.

* Cand.jur. fra Københavns Universitet (1990).

* Fuldmægtig i Justitsministeriet (1990-91)

* Ministersekretær for justitsminister Hans Engell (1991-93).

* Fuldmægtig i Statsministeriet (1993-96).

* Juridisk attaché i EU-repræsentationen i Bruxelles (1996-98).

* Kontorchef i Justitsministeriet (1998-02). Fik i 2002 et afgørende ord i en sag om den tjetjenske oprørsleder Akhmed Sakajev, der opholdt sig i Danmark, da Rusland forlangte ham fængslet og udleveret for terrorisme, men fik et dansk nej.

* Kommitteret Justitsministeriet (2002-03).

* I 2002 udnævnt til Ridder af Dannebrog og 2011 Ridder af 1. grad. Han er også ridder af Ordre national du Mérite.

* Kursuslektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet (2000-07).

* Politimester i Rigspolitiet, Politiafdelingen (2003-07).

* Politimester i Politiets Efterretningstjeneste (PET) (2007-2013)

- Meddeler 3. december, at han fratræder sin stilling som chef for PET ved årsskiftet. Hans beslutning kommer, efter at politiforeningen i PET har opsagt samarbejdet med ledelsen på grund af dårligt arbejdsmiljø og efter kritik rettet mod hans egen person.

/ritzau/