BLÅ BOG: Michael Schumachers utrolige karriere

Her en Michael Schumachers blå bog:

* Født 3. januar 1969.

* Debuterede i Formel 1 for Jordan i 1991 ved det belgiske grand prix som erstatning for den fængslede belgiske kører Bertrand Gachot. Kørte kun 500 meter af selve løbet, men imponerede i løbet af weekenden.

* Fik kontrakt med Benetton-teamet efter det ene løb for Jordan og blev nummer fem i sit første grand prix som Benetton-kører.

* Kom for første gang på podiet ved det mexicanske grand prix i 1992. Senere samme år vandt han også sit første løb. Det var pudsigt nok ved det belgiske grand prix året efter sin debut.

* Først i 1994 snuppede han sin første pole position. Det var ved Monacos Grand Prix.

* Vandt sammenlagt syv VM-titler, hvilket er rekord. I 1994 og 1995 vandt han med Benetton, og fra 2000 til 2004 blev det fem på stribe for Ferrari.

* 1994-mesterskabet blev sikret, da han kolliderede med briten Damon Hill i sæsonens sidste løb, så begge udgik. Det var tæt på en lignende kollision i 1997 med canadieren Jacques Villeneuve, som dog endte med at blive verdensmester det år.

* I 2002 sluttede Schumacher alle løb på podiet, hvilket er rekord. Han vandt VM-titlen med seks løb tilbage af sæsonen.

* I 2004 vandt han 13 løb. Det blev blandt andet til syv sejre i træk.

* Er noteret for 91 grand prix-sejre, hvilket er rekord.

* Annoncerede for første gang, at han indstillede karrieren i 2006.

* I 2009 blev han enig med Ferrari om at gøre comeback for italienerne i stedet for skadede Felipe Massa. Det blev ikke til noget alligevel. Schumacher meldte fra på grund af en nakkeskade efter et motorcykelstyrt.

* Efter tre års eksil fra sporten annoncerede Schumacher sit comeback i 2009. Fra 2010-sæsonen og tre frem skulle han køre for Mercedes.

* Det blev ikke noget glorværdigt comeback. Samlet blev han nummer ni og otte i sine to første sæsoner.

* Først i 2012 kom han på podiet efter sit comeback. Det skete ved det europæiske grand prix i Valencia.

* Mercedes meddelte i maj 2011, at teamet ville stoppe samarbejdet med Schumacher efter 2012-sæsonen. McLarens Lewis Hamilton fik i stedet tyskerens plads i 2013.

* Blev sat i forbindelse med Formel 1-teamet Sauber, men annoncerede torsdag 4. oktober 2012, at han ville takke af efter 2012-sæsonen.

* Blev erklæret i kritisk tilstand efter en skiulykke i de franske alper 29. december 2013. Gennemgik to hjerneoperationer og blev lagt i kunstigt koma, hvor han lå i 189 dage.

* 9. september 2014 annoncerede Michael Schumachers familie, at han kunne forlade hospitalet i Lausanne og vende tilbage til hjemmet i schweiziske Gland - 254 dage efter sin ulykke.

* Privat er Michael Schumacher gift med Corinna, som han har børnene Gina-Maria og Mick med.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip