Blå Bog om digteren Yahya Hassan

* Yahya Hassan er født den 19. maj 1995 i Aarhus og er søn af palæstinensiske flygtninge.

* Han læser til daglig på forfatterskolen i København.

* Den 17. oktober 2013 udgiver han første digtsamling "Yahya Hassan", hvori han kritiserer sine forældres generation af indvandrere.

* Digtsamlingen, der har fået anmelderne til at finde de helt store roser frem, er en historie om en opvækst med vold, svigt og kriminalitet.

* Forlaget Gyldendal planlagde i første omgang at trykke 800 eksemplarer af digtsamlingen, men det skulle vise sig at være en fejlvurdering.

* Yahya Hassans digtsamling har ifølge Kulturen på News på kun en måned solgt 42.000 eksemplarer. Dermed er det den bedst sælgende digtsamling fra en debutant, siden Vita Andersen i 1977 udgav 'Tryghedsnarkomaner'.

* Yahya Hassan modtager "Årets Debutantpris" på bogmessen Bogforum den 8. november.

* Han bliver overfaldet på Københavns Hovedbanegård om aftenen den 18. november og har også modtaget adskillige trusler på livet.

* Det har fået den konsekvens, at han nu er under beskyttelse af PET.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV