Blå bog om Julia Timosjenko

* Julia Timosjenko er født den 27. november 1960 i byen Dnipropetrosk i det russisktalende østlige Ukraine.

* Hun er uddannet økonom og har skrevet op mod 50 videnskabelige afhandlinger om økonomi og skat.

*Hun gik ind i erhvervslivet i begyndelsen af 1990'erne i videobranchen, men skiftede hurtigt til energisektoren, hvor hun opbyggede en milliardformue som ejer af et gasfirma.

* Timosjenko debuterede som politiker og energiminister i 2000, hvor hun reformerede energisektoren. Da hun kom for tæt på rige oligarker med gode forbindelser til den daværende præsident Leonid Kutjma, blev hun fyret.

* Berømt blev hun som en af to ledere for Orangerevolutionen i 2004, hvor hundredtusinder blokerede hovedstaden Kijev og tvang et omvalg til præsidentposten igennem, efter at Viktor Janukovitj havde fusket sig til en sejr over den anden orangeleder, Viktor Jusjtjenko.

* Timosjenko, der fletter sit lyse hår i en traditionel krans på hovedet, har været premierminister to gange, i 2005 og i 2007.

* Ved præsidentvalget i februar 2010 tabte hun snævert til Janukovitj, der siden da har forfulgt hende via retssystemet.

* I 2011 blev hun kendt skyldig i magtmisbrug og sendt syv år i fængsel, hvor hun behandles dårligt og er blevet overfaldet af fængselsbetjente, selv om hun er svækket og har problemer med ryggen.

* 17. oktober 2013 erklærer præsident Viktor Janukovitsj erklærer sig villig til at godkende en lov, der åbner op for, at Timosjenko kan rejse ud af landet for at få behandling. Den muligheden findes nemlig ikke under den nuværende lovgivning.

Kilde: BBC og Ritzau

Dagens Gossip