Skal hensynet til borgernes retssikkerhed stå over hensynet til efterretningstjenesternes ønsker om beføjelser til bekæmpelse af terror?
Det spørgsmål skaber splittelse i blå blok, som fredag har indledt forhandlinger med regeringen om en ny antiterrorpakke.
Regeringen lægger i sit udspil "Et stærkt værn mod terror - 12 nye tiltag mod terror" op til, at Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, skal have mulighed for at aflytte danskere i udlandet uden forudgående retskendelse.
Mens regeringen formentlig kan regne med opbakning fra Dansk Folkeparti, så kæmper de øvrige borgerlige partier med at lægge deres linje.
Hos Liberal Alliance er retsordfører Simon Emil Ammitzbøll skeptisk over for den del af regeringens plan, som handler om aflytning af danskere i udlandet.
- Overordnet set har regeringen fremlagt nogle rigtig gode initiativer. Men vi er bekymrede for, at man kan overvåge danske statsborgere uden dommerkendelse. Det er det primære punkt for os i forhandlingerne, siger Simon Emil Ammitzbøll.
Han mener, det er en god idé, at FE overvåger potentielle terrorister, men siger:
- Det, vi har noget imod, er, at der ikke er en retsgaranti i form af domstolskontrol med overvågningen.
Hos De Konservative er partileder Søren Pape Poulsen mere pragmatisk:
- Vi vil diskutere det med de øvrige partier. Havde det været herhjemme, ville vi have været meget skeptiske. Nu kan jeg forstå, at det alene drejer sig om danskere, der er krigere i udlandet. Det har vi nok en lidt mere fleksibel holdning til, siger Pape.
I Venstre har man flere gange i den seneste tid tumlet med balancen mellem borgernes retssikkerhed og hensynet til indsatsen mod terror.
For blot en måned siden - efter terrorangrebet i Paris - advarede Venstre imod at tildele nye beføjelser til politiet og PET uden samtidig at rulle andre tilbage.
Og i sidste uge stod Venstre fast på at få indført en udløbsdato på fem år på regeringens forslag om at tage passet fra unge, der vil rejse ud for at deltage i en væbnet konflikt.
Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen, henviste i den forbindelse til, at forslaget er et vidtgående indgreb i borgernes frie bevægelighed.
Efter weekendens terrorangreb i København er meldingen fra retsordfører Karsten Lauritzen (V), at Venstre støtter muligheden for øget overvågning hos FE.
Helt så sikker er hans partifælle udenrigsordfører Søren Pind dog ikke. Adspurgt af Berlingske siger han:
- Det centrale for mig er, at overvågning foregår under en dommer. Det har jeg sagt mange gange, og det vil jeg ikke løbe fra nu.
/ritzau/
