Blåt er godt: Derfor skal du spise blåbær og blå druer

En ny undersøgelse viser nemlig, at blå druer og blåbær kan styrke immunforsvaret, skriver Huffington Post.

Forskere fra Oregon State University har analyseret 446 forskellige stoffer, og de fandt frem til, at kun to af dem kunne gavne immunsystemet.

Nemlig resveratrol, som findes i de blå druer, og pterostilbene, der findes i blåbær.

Blåbær kan faktisk også gøre din mave flad. Læs hvordan på Femina.dk.

Resveratrol kan flere ting

De to gavnlige stoffer virker sammen med D-vitamin ved at styrke et gen (CAMP), der spiller en stor rolle i kroppens immunsystem.

Forskningen har indtil videre kun været afprøvet i et laboratorium – og ikke på mennesker – så forskerne skal i næste omgang se på, om det gavner immunforsvaret mærkbart at spise flere blå druer samt blåbær.

Resveratrol har dog i flere omgange været fremhævet af forskerne for sine sunde egenskaber.

Særligt for de gode virkninger i forhold til hjertesundhed og insulinfølsomhed.

Forskningen har været offentliggjort i tidsskriftet Molecular Nutrition and Food Research.

Læs, hvordan blåbær kan være dine tænders værste fjende, på IN.dk

Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip