Blåvandshuk fyr klar inden skolernes sommerferie

Turister kan alligevel glæde sig til at nyde synet af Blåvandshuk fyr.

Den står ellers pakket ind i stillads og plastik på grund af et større male- og vedligeholdelsesarbejde.

Da fyret blev sandblæst, viste det sig at stålkonstruktionerne var i værre stand end ventet. Bland andet blev der fundet rust.

Derfor var der risiko for, at rust ville stoppe denne sæsons besøg i en af kommunes største turistmål. Men nu er der fundet en løsning, så fyret kan pakkes ud inden sæsonen starter.

- Siden fundet af rust på fyret har vi og vores rådgiver COWI arbejdet hårdt på at finde en løsning på problemet, så sæsonen kunne reddes. Vi har også haft en positiv og konstruktiv dialog med Kulturarvsstyrelsen, hvor vi hurtigt er blevet enige om, hvad der skal gøres og hvordan, så fyret fortsat kan være en kulturhistorisk perle, siger plan- og byggechef Ivar Sande fra Varde Kommune.

Blåvandshuk Fyr vil blive malet og stort set stå færdig inden turisterne strømmer til Blåvand.

Varde Kommune regner med, at blandt andet stillads kan fjernes inden skolernes sommerferie starter. Herefter vil der fortsat kunne være mindre vedligeholdelsesarbejde, men fyret vil være åbent som vanligt.

Dagens Gossip