Blachman om nøgne kvinder: Så meget tjener de

Hvis man smider tøjet foran den tidligere X Factor-vært Thomas Blachman i hans meget omdiskuterede tv-show, kan man tage hjem med godt 1850 kroner i lommen.

Ifølge tvtid.dk har den engelske BBC-journalist Emma Jane Kirby fundet ud af beløbet, som, hun kalder "dybt foruroligende".

På BBC's hjemmeside skriver hun, at Blachman straks protesterede over den vurdering.

Emma Jane Kirby har været i København for at lave et længere interview med Blachman, da programmet har skabt debat og undren blandt englænderne.

Det var under dette besøg, hun fik lokket ud af værten, hvad de kvindelige modeller får for at stille op til beskuelse.

På bbc.co.uk kommenterer en fortørnet Thomas Blachman:

- Årh, hold nu op. Kvinder taler hele tiden - dette show handler om at lade mænd sige, hvad de tænker om kvinders kroppe. Det er IKKE reality-tv! Og det er POESI, ikke porno!

Blachmans intention med programmet er ifølge DR2 at skabe en samtale om kvindekroppens æstetik uden at samtalen bliver pornografisk eller politisk korrekt.

Ideen til programmet er Blachmans egen og de anonyme kvinder, der optræder i programmet, er i alle aldre og størrelser.

 

Dagens Gossip