Black Friday blev en stor succes herhjemme

PriceRunner blev sendt på overarbejde på Black Friday, og oplevede en stigning på 98 procent i trafikken ud til butikker.

Dermed kan det slås fast med syvtommersøm, at det amerikanske udsalgsfænomen Black Friday for alvor er kommet til Danmark.

Efter tre år i Danmark har de fleste større danske net butikker virkelig taget Black Friday fænomenet til sig og havde fredag den 29. november 24 timer med store rabatter på alle varer i butikken og udvalgte produkter, der var sat betydeligt ned i pris.

Danskerne gik virkeligt til den hele fredagen og online shoppede i en grad, så flere web-butikker i mere end en forstand gik i sort. De kunne ikke klare presset fra alle de kunder, der gerne ville ind og købe julegaver med stor rabat. Der er typisk mellem 15 og 50 procent at spare på Black Friday.

PriceRunner kunne efterfølgende konstatere en stigning i trafikken ud til butikkerne på 98 procent i forhold til Black Friday sidste år.

Black Friday kom til Danmark i 2010 – og fik i år det helt store gennembrud, hvor alle de store webshops for alvor kastede sig ind i kampen.

Black Friday er i USA dagen efter Thanksgiving, hvor Black Friday i modsætning til i Danmark foregår i de fysiske butikker, der har store rabatter og prisnedsættelser.

Dagens Gossip