Det samme gør fårekyllinger efter en slåskamp – især hvis der er hunner blandt tilskuerne.
Ifølge et nyt studie gælder det samme for fårekyllinger, der slås mod hinanden, skriver Scientific American ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se en video af den aparte, men dog meget menneskelignende opførsel:
Studiet kommer fra to forskere fra Carleton University i Canada, Lauren Fitzsimmons og Susan Bertram, og er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Biology Letters.
De to forskere har studeret fårekyllingers adfærd i forbindelse med agressive konfrontationer mellem hanner.
Ifølge forskerne er det første gang, at et studie viser, at hvirvelløse dyr faktisk lærer af deres sociale erfaringer, og ændrer adfærd, når de har tilskuere.
Opdagelserne i studiet er et godt eksempel på, at insekterne ikke er så dumme, som man ellers kunne tro.
Læs også hos Videnskab.dk: Fårekylling sætter testikelrekord
»Jeg mener, at det er stort skridt fremad i vores forståelse af hvirvelløse dyr, og deres adfærd ser ud til at være langt mere kompleks end vi ellers anser den for,« siger Lauren Fitzsimmons.
De to forskere fra Carleton University undersøgte i studiet, om der er forskel på fårekyllingernes adfærd, når der var andre fårekyllinger i nærheden af kampen, og også om de tilstedeværende fårekyllingers køn havde betydning for deres opførsel.
I forsøget brugte de både eksemplarer, der var fanget i naturen og fårekyllinger, der var opdrættet i laboratorier, så de samtidig kunne sammenligne adfærden mellem dem, der var vant til at være i nærheden af artsfæller, og dem, der havde været socialt afskåret.
Læs også hos Videnskab.dk: Græshoppe har verdens største testikler
Fårekyllingerne blev sat sammen i et bur og i 78 procent af tilfældene var hannerne aggressive over for hinanden.
I hele 98 procent af de tilfælde, hvor hannerne begyndte at slås, viste den vindende han sig frem efter kampen.
Generelt havde tilskuerne til kampene en effekt på sejrherrens adfærd efter konfrontationen.
Særligt når en hun så på, opførte han sig overlegent og fremførte særlige bevægelser med kroppen og en aggressiv sang.
Når andre artsfæller så med fra sidelinjen, var kampene mellem hannerne også længere, end når ingen så til.
