Blev bakket over af lastbil: Kvindelig cyklist er i livsfare

En 52-årig kvindelig cyklist fra Roskilde endte torsdag formiddag under baghjulet på en lastbil på Dommervænget i Roskilde. Fredag er hendes tilstand kritisk.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Dagens.dk.

- Vi fulgte op på hendes tilstand til midnat. Her var hun stabil, men i livsfare, siger kommunikationsmedarbejder Simon Schwaner til Dagens.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Den foreløbige efterforskning peger på, at 52-årige kvinde cyklede bagom den bakkende lastbil. Vidner fortæller, at hun forsøgte at råbe chaufføren an. Men chaufføren hørte ikke kvindes råben. Begge fortsatte deres kørsel, og derfor var kollisionen uundgåelig.

Kvinden lå fastklemt under lastbilens ene baghjul, da politi og ambulance kom til stedet. Kort efter fik beredskabet frigjort den 52-årige, som blev fløjet til Rigshospitalet med helikopter.

Chaufføren - en 57-årig mand fra Stenlille - blev kørt på skadestuen til behandling for chok. Der blev også rutinemæssigt taget en blodprøve for narko og spiritus.

- Det er for tidligt at sige, hvad prøverne viser, siger Simon Schwaner.

LÆS OGSÅ: Voldsom ulykke: Kvindelig cyklist bakket over af lastbil

Vidnerne blev tilbudt krisehjælp, men Simon Schwaner kan ikke oplyse, om nogen tog imod tilbudet.

Politiet følger op på den 52-åriges tilstand senere i dag.

- Jeg kan ikke sige, hvornår vi følger op. Men det er vigtigt for os og for sagen at vide, hvordan det går, siger Simon Schwaner.

Dagens.dk følger sagen...

Dagens Gossip

Dagens TV