Blev du også hjemsøgt af klovnen fra det Det Onde? Nu er han tilbage for at ødelægge din nattesøvn

Kan synet af en rød paryk og et par store klovnesko få det til at pible frem med sved fra din pande, så lider du sandsynligvis af coulrofobi – en sygelig angst for klovne.

Den amerikanske gyserforfatter Stephen King har en del af ansvaret for den udbredte frygt for de ligblege og groteske cirkusartister, da han i 1986 udgav den mere end 1.000 sider lange roman 'It'.

Historien hjemsøgte en hel generation af børn og voksne i begyndelsen af 1990'erne, da den mareridtsagtige klovn Pennywise her blev vakt til live i en tv-fortolkning.

Bag det tykke og hvide lag teatersminke var den engelske skuespiller Tim Curry, der med sin hæse stemme og rene ondskab var alt andet end en venligsindet klovn.

Læs også: Legendariske tv-klovne føler sig taget ved næsen af DR

I 'It' bliver den amerikanske soveby Derry ramt af en række mystiske dødsfald. Bag dødsfaldende står 'Det Onde' - hvilket er den danske titel på fortællingen - som gerne viser sig for ofrene som klovnen Pennyweise.

I historien finder syv børn sammen i løbet af en sommer, og børnene tager kampen op mod Pennywise.

Det lader til, at de udstødte børn vinder deres kamp, men 30 år senere vender den modbydelige klovn tilbage for at tage hævn i en række skræmmende og udødelige filmscener.

En ny filmatisering af Stephen Kings roman er lige nu i fuld gang, og i sidste måned kom det frem, at den svenske skuespiller Bill Skarsgård skal løfte arven fra Tim Curry i rollen som Pennywise.

 

Entertainment Weekly kan nu afsløre det allerførste billede af den nye klovn, og der er tale om et skræmmende syn, der kommer til at møde os i biografmørket til næste år.

25-årige Bill Skarsgård er udmærket klar over, at han har fået en vanvittig uhyggelig rolle.

- Det er sådan en ekstrem karakter. Inhuman. Han er skridtet efter en sociopat, han er slet ikke et menneske. Han er slet ikke en klovn. Jeg spiller bare en af de skabninger, som 'Det Onde' fremstiller, siger skuespilleren til underholdningssiden.

Se her det første foto af klovnen, der muligvis vil hjemsøge din nattesøvn om et års tid, hvor filmen forventes at ramme alverdens biografer: 

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip