Blev klippet af indsat: Fængselsinspektør stukket ihjel med saks

Skrevet af Ann Katrine Warren

17/02/2014

Mest læste i dag

En fængselsinspektør i Tajikistan har mistet livet, efter han søndag aften ville en tur til frisøren. Inspektøren havde beordret en indsat, der tidligere havde arbejdet som frisør, til at stå for klipningen. Det oplyser en talsmand fra landets indenrigsministerium ifølge News.au.com.

Men i stedet for at skabe ny gryde-frisure brugte fangen saksen til at stikke den 66-årige fængselsinspektør en gang i hovedet og hele 16 gange på kroppen. Inspektøren døde, inden han nåede frem til behandling på hospitalet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Den 29-årige fange var ved at afsone en straf på 17,5 års fængsel for at have dræbt en ung mand, som han stak 57 gange.

Den voldsomme fængselsoverfald skete i byen Kutab i den fattige tidligere sovjetstat, der deler grænse med Afghanistan. Det menes, at 40 procent af befolkningen i landet lever under fattigdomsgrænsen. 

LÆS OGSÅ: Fuld far tvinger 8-årig til at køre hjem