Blev stukket med kniv flere gange i ryggen

En mand er tidligt lørdag morgen blevet stukket med en kniv i Maribo på Lolland, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Manden er ramt flere gange i ryggen. Han er kørt til sygehuset i Nykøbing, men politiet kender endnu ikke hans tilstand.

- Det er sket i en lejlighed på Margrethevænget, men vi kender ikke til hverken motiv, eller hvem der har ført kniven. Det er det, vi nu skal undersøge, siger vagtchef Ehm Christensen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Fire mænd er blevet anholdt for forbrydelsen, som fandt sted kort før klokken 05.

- Lige nu har vi afspærret området og sendt en patrulje derud for at køre de anholdte til politistationen, siger Ehm Christensen.

 

Dagens Gossip

Dagens TV