Blitzende lørdag: Næsten 5.000 lyn registreret over Danmark

Det har været en våd sommerdag over det meste af Danmark, hvor et kraftig regnvejr i løbet af dagen har bevæget sig hen over landet med retning mod nordøst.

Der har dog også været andet end regn i de sorte skyer. Mellem midnat og klokken 18 har DMI registreret ikke færre end 4.807 lynnedslag, mange af dem i det vestlige Jylland.

Vestjyderne er også dem, der har fået mest regn, fortæller vagthavende meteorolog Bill Vejdegren fra DMI.

Følg vores nye vejr-gruppe på Facebook - tryk her

»I Borris ved Skjern er der registreret 15 millimeter regn i eftermiddag. Flere steder i Jylland har fået så meget regn, at det opfylder kriterierne for skybrud, men det har typisk kun varet i få minutter, så det kan ikke gøre den store skade,« fortæller han.

Vinden har også været kraftig, og ifølge Bill Vejdegren har en borger fra Lolland kontaktet DMI for at melde om en skypumpe ved Sakskøbing.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Hos DMI regner man med, at fronten vil have sluppet landet omkring klokken 20, og de sidste, der mærker til uvejret, er nordjyderne og nordsjællænderne. Det begynder dog at regne og tordne igen i løbet af natten, men slet ikke i samme omfang som tidligere på døgnet.

»Søndag formiddag er der skyet med spredte byger, men ud på eftermiddagen klarer det op, så der er mulighed for, at vi får noget sol,« fortæller Bill Vejdegren.

Dagens Gossip

Dagens TV